Amelia Dyer: Ogressen fra Reading – Legendarisk mordsag

1896-fund i Thames: Amelia Dyers 'baby farming' afsløret

I foråret 1896 blev en grusom hemmelighed trukket op fra Thames' mørke vand, da en bådsmand fandt en pakke med liget af en lille pige. Dette fund i floden blev startskuddet til efterforskningen af en af Victoriatidens mest rystende forbrydelser og afsløringen af Amelia Dyer, en kvinde der under dække af at være sygeplejerske drev en dødelig forretning baseret på ugifte mødres desperation. Amelia Dyer blev hurtigt synonym med den berygtede praksis kendt som 'baby farming'. I en tid præget af social fordømmelse af ugifte mødre og manglende juridisk støtte, blev kvinder som Dyer en fatal sidste udvej for hundredvis af kvinder i nød.

Amelia Dyers opvækst: Fra tragedie i Bristol til 'baby farming'

Amelia Elizabeth Hobley blev født i Bristol i 1837 ind i en arbejderfamilie. Hendes barndom var mærket af tragedie: moderen led af sindssygdom og tog sit eget liv, da Amelia var teenager, og faderen døde, da hun var 22. Trods en uddannelse som korsetmager og jordemoder tog hendes liv en mørk drejning i 1860'erne. Her mødte hun Ellen Dane, en erfaren 'baby farmer', der introducerede Amelia Dyer til den profitable, men dybt umoralske praksis: at modtage betaling for at tage imod spædbørn, enten til pleje eller adoption. For Dyer udviklede denne forretningsmodel sig hurtigt til systematisk vold og drab.

Dyers drabsmetode: Hvidt bånd og lig i Thames afsløret

Amelia Dyers metode var anderledes end mange andre 'baby farmers', som ofte lod børnene dø langsomt af vanrøgt eller overdosis af opiumsdråber. Dyers tilgang var mere direkte. Fra 1870'erne opererede hun fra forskellige adresser i Bristol, Reading og London, ofte under aliaset 'Mrs. Thomas'. Hun forlangte typisk £10-£12 pr. baby, en betydelig sum, mod løfte om adoption. I virkeligheden blev spædbørnene myrdet kort efter ankomst. Hendes foretrukne metode var strangulering med hvidt bånd, hvilket senere gav hende øgenavnet 'The Ogress of Reading'. Det hvide bånd blev et centralt bevis, og Dyer skulle have sagt: "Det var sådan, man kunne genkende mine". Efter drabene pakkede hun ligene med teglsten og smed dem i Thames for at sikre, de sank.

Fejl i 1896: Doris Marmons sag og spor til Dyers adresse

I mange år undgik Amelia Dyer fuld afsløring. En tidligere anholdelse i 1879 for forsømmelse gav kun en kort fængselsstraf, men lærte hende at undgå lægeattester og skjule beviser. I marts 1896 begik hun dog en fatal fejl. Da den unge Evelina Marmon overgav sin datter, Doris Marmon, til "Mrs. Thomas", brugte Dyer sit eget navn på pakkepapiret. En omhyggelig undersøgelse af dette papir ledte Detektiv Anderson fra Reading-politiet til hendes adresse. Da politiet ransagede hendes hjem på Plomer Road i Reading, fandt de ingen lig, men en overvældende stank af forrådnelse og et uhyggeligt arkiv: breve fra mødre, pantebreve og kvitteringer, der indikerede, at mindst 20 spædbørn havde været i hendes varetægt de seneste måneder.

Beviser i Thames: Hvidt bånd og Dyers mislykkede flugt

Efterforskningen fokuserede nu på Thames. Eftersøgninger i floden afslørede seks lig af spædbørn, alle med det karakteristiske hvide bånd om halsen. Obduktionen bekræftede, at Doris Marmon var blevet kvalt kort efter overdragelsen. En rystende detalje viste, at båndet brugt til at kvæle det næste baby, Harry Simmons, stammede fra Doris' tøj. Amelia Dyers kynisme kendte ingen grænser; hun forærede endda sin udlejer et par babysko, formentlig fra et af ofrene. Under den intense efterforskning forsøgte Dyer at flygte til Somerset, men blev anholdt efter en politifælde. I fængslet skrev hun en tilståelse, der forsøgte at frikende hendes familie, samtidig med at hun fyldte notesbøger med religiøs retorik – en facade, der blev afsløret som simuleret sindssyge.

Old Bailey 1896: Dyer dømt til døden og ændring af lov

Under retssagen i Old Bailey i maj 1896 var Amelia Dyers skæbne hurtigt beseglet. Juryen brugte kun 4½ minut på at finde denne berygtede seriemorder skyldig. Dommeren beskrev hendes handlinger som "af mest ondskabsfuld og diabolsk karakter". Trods appeller baseret på nødret og påstået sindssyge, blev hun idømt dødsstraf og hængt i Newgate Fængsel den 10. juni 1896. Ironisk nok delte hun sit sidste måltid med forfatteren Oscar Wilde. Antallet af Amelia Dyers ofre anslås til mellem 200 og 400, men det reelle tal forbliver ukendt. Denne historiske sag fik dog markante konsekvenser for lovgivningen i Storbritannien. Den førte til vedtagelsen af Infant Life Protection Act (1897) og Children Act (1908), som strammede reglerne for adoption og plejeforhold. Reformerne var en direkte reaktion på de rædsler, Dyers forbrydelser afslørede, og belyste samfundets svigt. Amelia Dyers historie er en grusom påmindelse om, hvordan desperation kan udnyttes, og hvordan systemiske fejl kan føre til ufattelige lidelser.

Kilder:

Interesseret i flere dybdegående historier om berygtede seriemordere og historiske kriminalsager? Følg KrimiNyt og gå ikke glip af næste afsløring.