børnesoldater

Børnesoldater er personer under 18 år, der rekrutteres eller anvendes af væbnede styrker eller væbnede grupper i enhver funktion. Betegnelsen dækker ikke kun børn, der direkte deltager i kamphandlinger, men også børn brugt som kokke, bærebude, spejdere, budbringere eller til seksuelle formål. Definitionen følger FN's kontor for børn og væbnet konflikt og anvendes bredt i international ret.

I international humanitær ret er der særlige aldersgrænser for beskyttelse af børn i væbnede konflikter. Tillægsprotokol I og II til Genèvekonventionerne forbyder rekruttering og deltagelse af børn under 15 år i fjendtligheder. FN's Børnekonvention artikel 38 forpligter stater til at sikre, at børn under 15 år ikke deltager direkte i fjendtligheder, mens den valgfrie protokol om børn i væbnede konflikter hæver denne standard til 18 år for direkte deltagelse.

Rekruttering eller anvendelse af børnesoldater under 15 år udgør en krigsforbrydelse efter Rome-statutten for Den Internationale Straffedomstol. Dette gælder både i internationale væbnede konflikter og i ikke-internationale væbnede konflikter, jf. Rome-statuttens artikel 8(2)(b)(xxvi) og 8(2)(e)(vii). Krigsforbrydelsen omfatter både væbnede styrker tilknyttet stater og væbnede grupper uden for statens kontrol.

Den juridiske beskyttelse af børn i væbnede konflikter bygger på anerkendelsen af børns særlige sårbarhed og udviklingsmæssige behov. Selv når børn frivilligt tilslutter sig væbnede grupper, betragtes de som ofre snarere end gerningsmænd, da deres alder begrænser deres evne til at give informeret samtykke. International ret pålægger derfor væbnede aktører et klart ansvar for ikke at udnytte børn i krigssituationer.