livsvarigt fængsel

Livsvarigt fængsel er den strengeste straffeform i det danske retssystem og den eneste tidsubestemte frihedsstraf. Straffen idømmes uden en på forhånd fastsat udløbsdato, hvilket adskiller den fra tidsbestemte fængselsstraffe.

Straffen anvendes udelukkende ved de allermest alvorlige forbrydelser, typisk drab under særligt skærpende omstændigheder eller andre ekstraordinært grove lovovertrædelser. Den dømte må påregne at tilbringe en betydelig del af sit liv i fængsel, men har ikke en egentlig garanti for nogensinde at blive løsladt.

En person dømt til livstid kan tidligst søge om prøveløsladelse efter at have udstået 12 år af straffen. Dette er dog ingen ret, men en mulighed der skal vurderes konkret. Prøveløsladelse forudsætter blandt andet, at den dømte ikke længere vurderes at udgøre en fare for andres liv, legeme eller frihed.

I praksis løslades mange livstidsdømte efter mellem 12 og 17 år, men nogle forbliver indespærret langt længere eller aldrig løslades. Beslutningen om prøveløsladelse træffes af Direktoratet for Kriminalforsorgen efter indstilling fra fængslet og oftest efter indhentelse af mentalerklæring eller personundersøgelse.

Livsvarigt fængsel skal ses i sammenhæng med det danske retssystems grundlæggende princip om, at straffen skal være proportional med forbrydelsens grovhed. Straffen signalerer samfundets skarpeste fordømmelse af særligt alvorlige forbrydelser.