Strafferet
Den del af retten der regulerer strafbare handlinger og statens straffemyndighed. Fastlægger hvilke handlinger der er forbudt ved lov, og hvilke straffe der kan idømmes.

Definition
Strafferet er den del af retssystemet, der fastlægger hvilke handlinger der er strafbare, og hvilken straf staten kan anvende som reaktion. I modsætning til civilretten, der typisk regulerer tvister mellem private parter, handler strafferet om forholdet mellem staten og den person, der mistænkes for at have begået en lovovertrædelse.
Den centrale lov inden for strafferetten er straffeloven, der indeholder både generelle principper og konkrete straffebestemmelser. Et grundlæggende princip er legalitetsprincippet, som sikrer at der kun kan straffes for handlinger, der ved lov er gjort strafbare. Dette princip beskytter borgerne mod vilkårlig strafforfølgning.
Strafferetten består af to hovedelementer: Det materielle strafferetlige område, som definerer de strafbare handlinger og strafferammer, samt det processuelle område, som regulerer hvordan straffesager behandles. Straffelovens særlige del indeholder de konkrete forbudsbestemmelser mod eksempelvis vold, tyveri, bedrageri og drab, mens den almene del fastlægger overordnede regler om strafansvar, medvirken og strafudmåling.
En straffesag kan kun føres af det offentlige ved anklagemyndigheden, typisk repræsenteret ved politiet og statsadvokaten. Private borgere kan ikke selv anlægge straffesager, men de kan anmelde forbrydelser og i visse tilfælde optræde som forurettede i sagen.
Relaterede opslag
Sager
Ingen sager endnu.







