Son Of Sam Berkowitz Rdsel I New York 44 Kaliber

Ny Yorks frygt: Son of Sam og Berkowitz i rædsel (1976)

Den kvælende sommer i New York City i 1976 blev startskuddet til en række rystende skyderier, der indhyllede metropolen i en uhyggelig tåge af frygt. Unge par i parkerede biler og kvinder på vej hjem alene blev pludselige mål for en usynlig gerningsmand. Denne seriemorder, senere berygtet som Son of Sam, efterlod ikke blot dræbte og sårede ofre; han skabte en kollektiv panik, der fik hele New York til at holde vejret. Bag det ildevarslende pseudonym gemte sig postbuddet David Richard Berkowitz, en mand med et mørkt alter ego, hvis foruroligende historie omfatter sataniske fantasier og et sind præget af psykisk sygdom.

Første blod: Lauria og Valenti angrebet i Bronx, juli 1976

Rædslen begyndte for alvor natten til den 29. juli 1976 i bydelen Pelham Bay i The Bronx. Her sad Donna Lauria, 18, og Jody Valenti, 19, og snakkede i Valentis bil, da en mand nærmede sig og uden varsel affyrede fire skud fra en .44 caliber Bulldog revolver. Lauria døde øjeblikkeligt, mens Valenti, ramt i låret, overlevede dette første brutale skyderi. Politiet i New York stod i starten uden motiv eller klare spor, bortset fra et enkelt .44 kaliberhylster – et bevis, der senere skulle blive afgørende i jagten på Son of Sam.

Berkowitz' barndom: Fra bortadoption til 1.400 brande

David Berkowitz, født Richard David Falco den 1. juni 1953 i Brooklyn, New York, havde en turbulent opvækst efter sin bortadoption. Hans adoptivforældre, Nathan og Pearl Berkowitz, kæmpede med hans tiltagende voldelige udbrud og depressive tendenser. Adoptivmoren Pearls død i 1967, da David var blot 14 år, forværrede hans adfærd markant. Han begyndte at begå pyromani og hævdede senere at have startet over 1.400 ildebrande, en tidlig indikation på hans destruktive vold.

Tilbage i New York (1974): Paranoia og hunden "Sam"

Efter en periode i militæret, hvor han tilegnede sig viden om skydevåben, vendte David Berkowitz tilbage til New York i 1974. Hans isolation forstærkedes, og han udviklede en paranoid virkelighedsopfattelse. Han begyndte at tro, at hundegøen fra naboen Sam Carrs labrador, Harvey, var dæmoniske kommandoer. Berkowitz påstod, at denne "Sam", via hunden, befalede ham at begå mord og sprede vold.

Blodigt spor i New York: 6 dræbte, politiets frustration

Over de følgende 13 måneder udførte David Berkowitz otte separate angreb i New York City, som resulterede i seks dræbte og syv alvorligt sårede. Hvert skyderi fra denne seriemorder fulgte et skræmmende mønster: unge mennesker, ofte i biler eller på gaden, blev vilkårligt udvalgt som ofre. Den 23. oktober 1976 blev Carl Denaro og Rosemary Keenan beskudt i en bil i Queens; Denaro overlevede mirakuløst et skud i hovedet. Den 27. november 1976 blev Donna DeMasi og Joanne Lomino ofre for et skyderi på åben gade i Queens, hvor Lomino blev lammet. Den 30. januar 1977 blev Christine Freund dræbt af skud i hovedet i en parkeret bil i Queens, mens hendes kæreste, John Diel, overlevede. Politiet i New York var dybt frustrerede over den tilsyneladende mangel på motiv og seriemorderens tilfældige udvælgelse af ofre, hvilket gjorde efterforskningen ekstremt vanskelig.

"Jeg er Son of Sam": Brevene der gav navnet og panik

Gennembruddet i sagen kom, da David Berkowitz sendte sit første brev til politiet. Det blev fundet nær gerningsstedet for et dobbeltdrab den 17. april 1977 og afslørede hans selvvalgte pseudonym. Adresseret til NYPD Kaptajn Joseph Borrelli lød beskeden: "Jeg er 'Son of Sam'. Jeg er en lille 'unge'. Når far Sam bliver fuld, bliver han ond... 'Gå ud og dræb' befaler far Sam." Dette første brev indeholdt også en ildevarslende reference til det første offer, Donna Lauria. Frygten i New York eskalerede til panik, da Berkowitz i maj 1977 sendte endnu et hånligt brev, denne gang til den kendte journalist Jimmy Breslin fra New York Daily News. Brevet blev trykt på avisens forside og udstillede seriemorderens perverse stolthed over sine forbrydelser; han skrev, at han elskede sit "arbejde", og at hans sjæl "smagte af blodsudgydelse". Den intense mediedækning og journalistik omkring Son of Sam eksploderede, og avisoverskrifter i New York spekulerede dagligt i skyderens identitet. Byens unge kvinder, især dem med langt, mørkt hår, som syntes at være Son of Sams foretrukne offertype, begyndte af frygt at farve deres hår blondt eller bære parykker.

Sidste offer: Moskowitz' død og parkeringsbøden, 1977

Det sidste brutale skyderi fra Son of Sam fandt sted den 31. juli 1977 i Bath Beach, Brooklyn. Stacy Moskowitz, 20, og Robert Violante, 20, var på deres første date, da David Berkowitz åbnede ild mod deres bil. Stacy Moskowitz døde af sine kvæstelser dagen efter, mens Robert Violante overlevede, men mistede synet på det ene øje og fik varige, alvorlige synsskader. Ironisk nok var det ikke selve dette sidste angreb, men en simpel parkeringsbøde, der førte til seriemorderens afsløring. En bøde var blevet udstedt til hans karakteristiske gule Ford Galaxy nær gerningsstedet. Da politiet i New York efterforskede dette spor og observerede hans lejlighed i Yonkers den 10. august 1977, fandt de den berygtede .44 caliber Bulldog revolver, ammunition og et yderligere brev, hvori han proklamerede sin hensigt om at fortsætte sin vold. Ved anholdelsen sagde David Berkowitz roligt: "Nå, så fik I mig." Dette øjeblik markerede afslutningen på en af de mest intense menneskejagter i New York Citys historie, og en by kunne endelig ånde lettet op.

Retssag (1978): Fra hunde til skizofreni – ændrede forklaringer

Under den efterfølgende retssag i 1978 præsenterede David Berkowitz modstridende forklaringer på sine handlinger. Først hævdede han, at naboen Sam Carrs hund, Harvey, var besat af en ældgammel dæmon, der befalede ham at begå mord. Senere trak han denne forklaring tilbage og indrømmede, at historien om hunden var en løgn, og at hans motiver udsprang af rent had. Retspsykiatere undersøgte hans mentale tilstand, og den anerkendte psykiater Dr. David Abrahamsen diagnosticerede ham med paranoid skizofreni, en alvorlig psykisk sygdom. På trods af diagnosen insisterede David Berkowitz på sin skyld og afviste aktivt forsvarernes forsøg på at få ham erklæret sindssyg i gerningsøjeblikket, idet han kynisk udtalte, at han ville begå sine forbrydelser igen, hvis han fik muligheden.

"Son of Sam-loven": Straffen og kampen mod forbryder-profit

Den 12. juni 1978 blev David Berkowitz idømt en samlet straf på 365 års fængsel for seks mord og syv drabsforsøg. Hans sag, og den enorme medieopmærksomhed der gjorde ham til en berygtet kendis, inspirerede til vedtagelsen af den berømte "Son of Sam-lov" i New York. Denne lovgivning havde oprindeligt til formål at forhindre dømte kriminelle i at profitere økonomisk på deres forbrydelser, eksempelvis gennem bogudgivelser eller filmatiseringer. Efter en juridisk udfordring ved USA's Højesteret i 1991 blev "Son of Sam-loven" revideret i 2001 for bedre at sikre, at ofre og deres familier informeres og har mulighed for erstatning, hvis dømte modtager betydelige beløb for deres historier.

Fra "Son of Sam" til "Son of Hope": Omvendelse i fængslet

I 1987, under sin afsoning, erklærede David Berkowitz en religiøs omvendelse og antog navnet "Son of Hope" i stedet for Son of Sam. Han har siden da udgivet religiøse skrifter og indgået i brevveksling med evangeliske ledere. Denne omvendelse har dog affødt betydelig debat og skepsis omkring dens oprigtighed, især blandt ofrenes familier og offentligheden. På trods af adskillige ansøgninger om prøveløsladelse er David Berkowitz konsekvent blevet afvist af prøveløsladelsesnævnet i New York hvert andet år siden 2002, med den seneste afvisning i maj 2024.

Ofrenes arv: Robert Violantes mén og familiers sorg

Bag de kolde statistikker og de juridiske efterspil i sagen om Son of Sam gemmer sig dybe personlige tragedier. Robert Violante, som mirakuløst overlevede det sidste brutale angreb, lever et liv for evigt mærket af David Berkowitzs vold, efter at have mistet sit syn og sin kæreste, Stacy Moskowitz. For familierne til de dræbte ofre er David Berkowitz' fortsatte eksistens i fængslet en konstant og smertefuld påmindelse om deres uoprettelige tab og den frygt, han spredte i New York.

Arven efter Sam: Psykose eller ondskab? Byens traume

David Berkowitz' rystende saga, kendt som Sommeren af Sam (eller *Summer of Sam*), forbliver en af de mest skræmmende true crime-fortællinger i amerikansk historie. Sagen rejser fortsat vigtige spørgsmål om mental sundhed, grænserne for psykisk sygdom, mediernes rolle og begrebet retfærdighed i sager om seriemordere. Mens David Berkowitz afsoner sin livstidsdom i Shawangunk Correctional Facility i staten New York, fortsætter debatten om, hvorvidt hans grusomme handlinger primært skyldtes en dyb psykose eller en kalkuleret, ondskabsfuld vilje. For de newyorkere, der oplevede den intense frygt under Sommeren af Sam i 1976-1977, er arven et dybtfølt traume og en evig advarsel om, hvordan en enkelt seriemorders handlinger kan forme en hel bys identitet og kollektive hukommelse. Historien om Son of Sam og de skyderier, han begik, minder os i en tid med stadigt stigende interesse for true crime om de virkelige mennesker bag de sensationelle overskrifter – både ofrene, hvis liv blev brutalt afsluttet eller forandret, og gerningsmanden, hvis skæbne for evigt blev flettet sammen med deres i en enkelt, uforglemmelig og blodig sommer i New York City.

Kilder:

Fascinerer Son of Sams sag dig? Følg KrimiNyt for flere dybdegående analyser af seriemordere og berømte kriminalsager.