bande
Betegnelse for en gruppe af personer, der i fællesskab og typisk over tid begår strafbare handlinger. I dansk strafferet bruges udtrykket i flere konkrete bestemmelser som skærpende omstændighed.

Definition
En bande er en gruppe af personer, der organiseret og ofte gentagne gange begår kriminalitet i fællesskab. I dansk strafferet findes der ingen generel legaldefinition af begrebet, men ordet optræder i en række specifikke straffebestemmelser, hvor tilknytning til eller medlemskab af en bande kan medføre skærpet straf.
Bandebegrebet anvendes navnlig i forbindelse med grovere former for kriminalitet som tyveri, røveri, våbenbesiddelse og narkotikaforbrydelser. Når lovgivningen nævner "bande" eller "bandelignende" forhold, sigter det typisk til situationer, hvor flere gerningsmænd ikke blot handler i forening ved en enkelt lejlighed, men indgår i en mere fast eller gentagende kriminel struktur.
I praksis kan tilknytning til en bande være en skærpende omstændighed ved straffastsættelsen. Kravet om organisering og gentagelse adskiller bandekriminalitet fra tilfældig medvirken eller enkeltstående tilfælde af fælles kriminalitet. Domstolene foretager en konkret vurdering af gruppens karakter, handlingernes omfang og den tiltaltes rolle.
I true crime-sammenhæng bruges "bande" bredere om enhver form for kriminel gruppe med et vist organisationsniveau, uanset om der foreligger en juridisk bandekonstatering. Betegnelsen omfatter således både rockergrupperinger, gadebander og andre former for organiseret kriminalitet, hvor den fælles kriminelle aktivitet er et væsentligt kendetegn.
