børnebortførelse

Børnebortførelse er efter dansk ret den strafbare handling at unddrage et barn under 18 år fra forældrenes eller anden berettiget persons myndighed eller forsorg, eller at medvirke hertil. Gerningen rammer ikke alene selve den fysiske bortførelse, men også tilbageholdelse eller skjulning af barnet for den, der lovligt har forældremyndighed eller omsorgsret.

Bestemmelsen fungerer som en straffesanktioneret beskyttelse af forældremyndighedens integritet. Det afgørende er, at gerningsmanden handler mod den lovlige myndigheds- eller omsorgshavers vilje. I praksis kan det være den ene forælder, der ulovligt tager barnet med til udlandet, bedsteforældre der skjuler et barn for myndighederne, eller tredjepersoner der bistår en forælder uden forældremyndighed.

Strafferammen og bedømmelsen afhænger af omstændighederne. Gerningen skal være forsætlig, og gerningsmanden skal være bevidst om, at barnet unddrages den rette vedkommendes myndighed. Civilretlige tvister om forældremyndighed falder uden for bestemmelsens anvendelsesområde – det strafbare indtræder først, når der handles i strid med en eksisterende lovlig ret.

I internationale sammenhænge kan børnebortførelse også omfatte situationer, hvor et barn ulovligt føres over landegrænser i strid med Haagerkonventionen om internationale børnebortførelser. Her samarbejder danske myndigheder med udenlandske instanser om at sikre barnets tilbagegivelse til det land, hvor det lovligt har bopæl.