arv og mord
Drab begået med arv som motiv – et klassisk true crime-tema, hvor gerningspersonen myrder for at opnå arveret eller fremskynde arv. Strafferetligt bedømmes handlingen som forsætligt drab under skærpende omstændigheder.
Arv og mord betegner i true crime-sammenhæng drabssager, hvor gerningsmanden dræber en arvelader, slægtning eller anden arveberettiget for at opnå økonomisk fordel gennem arv. Dette kan omfatte både direkte arveret efter den myrdede, fremskyndelse af arv, eller eliminering af konkurrerende arvinger. Selvom "arv og mord" ikke er en selvstændig juridisk term, udgør motivet arv en central komponent i mange mordefterforskning og straffesager.
Strafferetligt vurderes sådanne handlinger som forsætligt drab – i angelsaksisk ret typisk "murder in the first degree" (præmediteret mord) – da der foreligger et klart planlagt motiv. I international strafferet har arveforhold ingen særstatus, men drab kan under ekstraordinære omstændigheder kvalificeres som forbrydelser mod menneskeheden, hvis de indgår i systematiske angreb mod civilbefolkningen, jf. Rom-statutten. I almindelige straffesager betragtes det økonomiske motiv som en skærpende omstændighed ved strafudmålingen.
Historisk set udgør arvedrab en betydelig andel af familiedrab i kriminalstatistikken. Typiske gerningsscenarier inkluderer børn, der myrder forældre, ægtefæller, der dræber for at arve formue, eller fjerne slægtninge, der eliminerer konkurrerende arvinger. Dokumenterede sager viser ofte langvarig planlægning, forsøg på at skjule drabet som ulykke eller naturlig død, samt manipulation af testamenter.
I moderne retsmedicin og kriminalteknisk efterforskning har udviklingen af obduktionsmetoder, toksikologiske analyser og digital bevissikring gjort det vanskeligere at skjule mord som naturlige dødsfald. Finansielle dokumentspor, ændringer i testamenter kort før dødsfald, ogusædvanlige forsikringspolicer udgør centrale efterforskningselementer i sager med arvemotiv.