Belejring
Beskrivende term for en situation, hvor politiet omringer et område eller en bygning i forbindelse med en pågribelse eller gidseltagning – ikke et selvstændigt juridisk begreb i dansk strafferet.
Belejring er en beskrivende betegnelse for en situation, hvor politiet spærrer af og omringer et bestemt område, en bygning eller bolig, typisk i forbindelse med alvorlige forbrydelser som gidseltagninger, væbnede standoffs eller pågribelser af farlige kriminelle. Termen anvendes primært i mediernes dækning afTrue Crime-hændelser og i daglig tale, men udgør ikke et selvstændigt strafferetligt begreb i dansk lovgivning.
I praksis indebærer en belejring, at politiet etablerer en afspærring omkring det pågældende sted for at forhindre flugt, sikre civile i området og forsøge at forhandle med gerningsmanden. Situationen kan strække sig fra få timer til flere dage, afhængigt af kriminalitetens karakter og gerningsmandens adfærd. Politiets beføjelser til at gennemføre sådanne aktioner hviler på flere paragraffer i Retsplejeloven om anholdelse, ransagning og magtanvendelse.
Selom belejring ikke er en juridisk term, kan de handlinger der finder sted under en belejring have strafferetlige konsekvenser. En gerningsmand der holder folk indespærret kan dømmes for frihedsberøvelse, trusler eller i værste fald gidseltagning. Politiets indgriben reguleres af proportionalitetsprincippet, hvor magtanvendelsen skal stå i rimeligt forhold til situationens alvor.
I danske True Crime-sammenhænge er begrebet oftest forbundet med dramatiske hændelser som Christianiabandesagen i 1980'erne eller diverse bandeopgør, hvor politiet har måttet afspærre hele kvarterer i længere perioder.
