bevæbnet røveri

Bevæbnet røveri betegner et røveri, hvor gerningsmanden anvender eller truer med at anvende et våben eller anden farlig genstand til at bemægtige sig fremmed ejendom. I dansk ret er grundtatbestanden røveri reguleret i straffelovens § 288, som kriminaliserer tilvejebringelse af ejendele gennem vold eller trussel om øjeblikkelig vold. Selve betegnelsen "bevæbnet røveri" udgør ikke en selvstændig straffebestemmelse, men anvendes i praksis til at beskrive røverier udført med våben.

Anvendelse af våben betragtes som en særligt skærpende omstændighed ved strafudmålingen. Straffelovens § 288 fastsætter, at røveri af særlig grov beskaffenhed kan straffes med fængsel indtil 10 år. Et væbnet røveri vil typisk blive vurderet som særlig groft på grund af den øgedefare for personskade og den psykologiske trussel, som våbnet udgør over for offeret. Gerningsmandens hensigt med at medbringe våbnet, våbnets karakter og den konkrete trussel spiller alle ind i bedømmelsen.

I amerikansk føderal ret findes ingen enkelt, samlet definition af armed robbery i forbundsstrafferetten. I stedet reguleres røveri på føderalt niveau gennem forskellige bestemmelser afhængigt af omstændighederne. Den mest anvendte føderal bestemmelse er Hobbs Act, kodificeret i 18 U.S.C. § 1951, som kriminaliserer røveri der påvirker mellemstatslig eller udenrigshandel. Denne bestemmelse anvendes typisk, når røveriet rammer virksomheder med forbindelse til mellemstatslig handel.

I de enkelte amerikanske delstater er armed robbery derimod oftest kodificeret som selvstændig forbrydelse med særskilte strafferammer. De fleste delstater betragter bevæbnet røveri som en grov forbrydelse (felony) med væsentligt højere strafferammer end simpelt røveri. Definitionen af "våben" varierer mellem jurisdiktioner, men omfatter typisk skydevåben, knive og andre genstande konstrueret eller anvendt til at forvolde alvorlig skade. Nogle jurisdiktioner medregner også simulerede våben eller fingerede våben, hvis de anvendes til at true offeret.