afhøringsoptagelse

En afhøringsoptagelse er en lyd- eller videooptagelse af en politiafhøring, der kan anvendes som bevis under en straffesags hovedforhandling i stedet for eller som supplement til vidnets personlige fremmøde i retten. Begrebet er ikke defineret i én enkelt paragraf, men den centrale bestemmelse er retsplejelovens § 745 e, som fastsætter betingelserne for, hvornår en sådan optagelse kan erstatte en forklaring afgivet direkte for retten.

Bestemmelsen har navnlig betydning for børn og andre særligt sårbare personer, som lovgiver har ønsket at beskytte mod den belastning, det kan indebære at skulle afgive forklaring i en retssal — eventuelt over for den tiltalte. Ved at anvende en forudgående videoafhøring kan systemet sikre bevisværdien af forklaringen uden at udsætte den afhørte for unødig påvirkning eller pres.

For at en afhøringsoptagelse kan indgå som bevis, skal lovens betingelser være opfyldt. Det indebærer bl.a., at afhøringen skal være foretaget af politiet under kontrollerede og dokumenterede forhold, og at forsvarets ret til at stille spørgsmål så vidt muligt skal være iagttaget eller kompenseret på anden vis.

I retspraksis er afhøringsoptagelser et vigtigt redskab i sager om seksuelle overgreb mod mindreårige, hvor barnets forklaring er et centralt bevis, og hvor gentagne afhøringer vurderes at kunne skade barnet yderligere. Optagelsen sikrer, at forklaringen bevares i sin oprindelige form og kan efterprøves af alle sagens parter.