Aldrig tiltalt

"Aldrig tiltalt" betegner en tilstand, hvor en person ikke er blevet gjort til genstand for en formel tiltalerejsning af anklagemyndigheden, selvom vedkommende kan have været under mistanke eller endog sigtet. Begrebet er ikke en selvstændig juridisk term med en legaldefinition i dansk lov, men en beskrivende formulering, der i praksis anvendes om personer, mod hvem anklagemyndigheden har valgt ikke at rejse tiltale.

I dansk ret er skellet mellem sigtet og tiltalt centralt. En sigtet er en person, mod hvem der er rejst mistanke, og som politiet efterforsker. En tiltalt er derimod en person, mod hvem anklagemyndigheden aktivt har besluttet at rejse tiltale og har indbragt sagen for byretten ved et anklageskrift. At være "aldrig tiltalt" betyder altså, at denne sidste, afgørende processuelle skridt aldrig er taget.

Anklagemyndigheden kan afslutte en sag uden retssag på flere måder — eksempelvis ved påtaleopgivelse, fx fordi sigtelsen har vist sig grundløs eller videre forfølgning ikke kan ventes at føre til, at sigtede findes skyldig (§ 721), eller ved tiltalefrafald, fx i sager af ringe strafværdighed (§ 722). Resultatet er i begge tilfælde, at personen forbliver utiltalt og dermed aldrig har fået sin sag prøvet ved en domstol.

I true crime-sammenhæng bruges formuleringen ofte om personer, der i offentligheden har været stærkt mistænkt for en forbrydelse, men aldrig er stillet for retten. Det er vigtigt at understrege, at fravær af tiltale ikke er ensbetydende med uskyld eller skyld — det er alene udtryk for, at anklagemyndigheden ikke har vurderet grundlaget for en domfældelse tilstrækkeligt.