alibi

Et alibi er i dansk strafferet et frifindelsesrelevant bevismoment, der består i, at den tiltalte eller mistænkte kan godtgøre, at vedkommende var til stede på et andet sted end gerningsstedet på det tidspunkt, hvor forbrydelsen blev begået. Begrebet stammer fra latin og betyder bogstaveligt 'andetsteds'.

I retslig sammenhæng fungerer et alibi som et modbevis mod anklagemyndighedens påstand om den tiltaltes tilstedeværelse ved gerningsstedet. Kan det godtgøres, at den tiltalte fysisk ikke kunne have befundet sig der, undergraves grundlaget for en domfældelse. Det er anklagemyndigheden, der i dansk ret har bevisbyrden for tiltaltes skyld, men et fremsat alibi vil i praksis skulle efterprøves og vurderes af retten.

Et alibi kan bestå af mange former for dokumentation: vidneudsagn, videoovervågning, transaktionsdata, elektroniske spor såsom mobildata, kvitteringer eller arbejdstidregistreringer. Styrken af et alibi afhænger af, hvor utvetydigt og uafhængeligt det underbyggende materiale er.

I hverdagssprog anvendes ordet alibi undertiden løsere som synonym for en undskyldning eller forklaring på en persons færden, men denne brug adskiller sig fra den præcise juridiske betydning, hvor begrebet alene vedrører fysisk tilstedeværelse og dens relevans for strafferetligt ansvar.