ankesag

En ankesag er en sag, hvor en afgørelse fra en lavere retsinstans indbringes for en højere ret til fornyet prøvelse. I det danske retssystem kan domme fra byretten ankes til landsretten, mens domme fra landsretten kan ankes til Højesteret under visse betingelser.

Ankesagen indebærer som udgangspunkt en fornyet behandling af sagen inden for de rammer, som anken er indgivet under. Det betyder, at den højere ret kun behandler de forhold, som ankesagen omfatter – det kan være hele dommen eller kun bestemte dele, som eksempelvis strafudmålingen eller skyldsspørgsmålet. Den part, der anker dommen, kaldes appellanten, mens modparten kaldes indstævnte.

For at indlede en ankesag skal anken normalt indgives inden fire uger efter, at dommen er afsagt. Dette gælder både for straffesager og civile sager. I straffesager kan både den tiltalte og anklagemyndigheden anke en dom, mens det i civile sager er parterne i tvisten, der kan vælge at anke.

I Højesteret er adgangen til anke mere begrænset. Her kræves som udgangspunkt tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, medmindre sagen opfylder særlige betingelser, der giver ret til direkte anke. Højesteret fungerer primært som revisions- og præjudikatskabende instans og behandler derfor kun sager af principiel karakter eller særlig betydning.

Ankesagen afvikles efter samme processuelle regler som førstesagen, men med de tilpasninger der følger af, at der er tale om en ankesag. Der kan føres nye beviser, hvis særlige grunde taler for det, og parterne kan fremsætte nye anbringender inden for ankens rammer.