appellationsdom
Dom afsagt af en appelinstans (landsret) efter anke af en byretsdom. Appeldomme kan selv ankes til Højesteret, hvis særlige betingelser er opfyldt.
Definition
En appellationsdom er en dom afsagt af en appeldomstol – i dansk ret typisk en landsret – efter behandling af en ankesag. Dommen træffes, når enpart har indbragt en byretsdom for en højere retsinstans med krav om en ny prøvelse af sagen.
Appellationsdomme adskiller sig fra førsteinstansdomme ved, at retten tager stilling til, om den tidligere doms resultat var korrekt. Landsretten kan enten stadfæste byrettens afgørelse, ændre den helt eller delvist, eller i sjældne tilfælde hjemvise sagen til ny behandling. I straffesager kan en appellationsdom eksempelvis nedsætte eller skærpe en straf, mens den i civile sager kan ændre erstatningsbeløb eller forpligtelser.
Retten til at anke en dom er reguleret i retsplejeloven, hvor der er forskellige regler for civile sager og straffesager. I straffesager kræver anke til Højesteret som udgangspunkt tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, medmindre sagen opfylder særlige betingelser om strafferamme eller principiel karakter.
En appellationsdom kan selv blive genstand for yderligere anke til Højesteret, som er den øverste retsinstans i Danmark. Højesteretsdomme udgør tredje og sidste instans i det danske retssystem og kan ikke ankes videre i det nationale system.
Relaterede opslag
Relaterede artikler
Ingen relaterede artikler endnu.