Bandekonflikt
En konflikt mellem kriminelle grupperinger, typisk bander eller rockergrupper, hvor der er risiko for vold, hævnaktioner og skudepisoder. Begrebet har særlig betydning i strafferetten, hvor det kan udløse skærpet straf.

Definition
En bandekonflikt er en konflikt mellem to eller flere kriminelle grupperinger i det kriminelle miljø, typisk bander eller rockergrupper. Konflikten er kendetegnet ved at være enten pågående eller latent, og der er i begge tilfælde risiko for vold, hævnaktioner, skudepisoder eller anden alvorlig kriminalitet.
I dansk strafferetlig sammenhæng har begrebet bandekonflikt fået særlig betydning gennem straffelovens § 81 a, der hjemler skærpet straf for lovovertrædelser begået som led i eller med relation til en bandekonflikt. Bestemmelsen blev indført som en del af lovgivningen mod bandekriminalitet og giver domstolene mulighed for at idømme strengere straffe, når kriminalitet begås i konfliktens kontekst.
Der findes ikke én alment fastlagt, generel definition af hverken "bande" eller "bandekonflikt" i dansk ret. Vurderingen af, om der foreligger en bandekonflikt, beror derfor på de konkrete omstændigheder i den enkelte sag. Domstolene foretager en samlet vurdering af gruppernes karakter, konfliktens natur og de handlinger, der er begået.
For at en lovovertrædelse kan anses for begået som led i en bandekonflikt efter straffelovens § 81 a, skal der være en klar sammenhæng mellem handlingen og den igangværende eller latente konflikt. Det er ikke tilstrækkeligt, at gerningspersonen er medlem af en bande – der skal være en relation til selve konflikten mellem grupperingerne.
