bandekrig
Voldelig konflikt mellem rocker- og bandegrupperinger præget af organiseret vold, skydevåben og alvorlige opgør om magt, territorium eller kriminalitetsmarkeder

Definition
En bandekrig er en voldelig konflikt mellem rocker- og/eller bandegrupperinger, typisk kendetegnet ved organiseret vold, brug af skydevåben og alvorlige opgør om kontrol over territorier, magt eller kriminalitetsmarkeder som narkotikahandel. Begrebet anvendes i dansk kriminalitets- og retlig sammenhæng til at beskrive en eskaleret og vedvarende konfliktsituation mellem organiserede kriminelle grupper.
Politiet definerer rocker- og bandegrupperinger som organiserede grupper, der udøver alvorlig kriminalitet, herunder personfarlig kriminalitet som vold og drab samt narkokriminalitet. Disse grupperinger udgør en trussel mod den offentlige orden og sikkerhed. Under en bandekrig intensiveres volden ofte med gengældelsesaktioner, skyderier og drabsforsøg, der kan ramme både gruppemedlemmer og tilfældige borgere.
Bandekrig er ikke i sig selv en selvstændig straffebestemmelse i dansk ret. I stedet straffes de konkrete handlinger, der begås under en bandekrig, efter de almindelige bestemmelser i straffeloven og våbenloven. Dette omfatter blandt andet bestemmelser om drab, drabsforsøg, grov vold, våbenbesiddelse og organiseret kriminalitet.
Den konkrete strafferamme afhænger af den begåede handling og kan variere fra kortere fængselsstraffe for våbenbesiddelse til fængsel på livstid for drab. Dansk politi fører statistik over banderelateretekriminalitet og overvåger aktivt konflikter mellem grupperinger for at forebygge og efterforske voldelige episoder.





