bankrøveri

Bankrøveri er betegnelsen for den kriminelle handling, hvor en eller flere gerningsmænd med vold eller trussel om øjeblikkelig vold tager penge eller andre værdier fra et pengeinstitut. I dansk ret findes ikke en selvstændig straffebestemmelse om bankrøveri – forbrydelsen bedømmes i stedet som røveri efter de almindelige regler herom.

Juridisk behandles bankrøveri efter straffelovens § 288, stk. 1, der kriminaliserer røveri. For at der foreligger røveri kræves, at gerningsmanden anvender vold eller trussel om øjeblikkelig vold mod bankens ansatte eller andre tilstedeværende for at få udleveret penge eller værdier, eller for at sikre sig besiddelsen af det tiltvungne. Volden eller truslen skal være midlet til at opnå eller bevare herredømmet over tingene.

Det afgørende element er anvendelsen af vold eller trussel om vold. Hvis en gerningsmand bryder ind i en bank uden at møde nogen eller uden at anvende vold eller trusler, vil forholdet typisk skulle bedømmes som tyveri eller indbrud efter andre bestemmelser i straffeloven. Selve anvendelsen af våben eller trusler om at bruge våben mod personale eller kunder er det, der juridisk kvalificerer handlingen som røveri.

Straffen for røveri er fængsel indtil 6 år. I praksis idømmes ofte væsentlige fængselsstraffe for bankrøveri, da forbrydelsen typisk involverer planlagt kriminalitet, brug af våben eller våbenlignende genstande, og skaber frygt hos de implicerede ofre. Har røveriet en særlig farlig karakter, eller er det udført under andre skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 10 år efter straffelovens § 288, stk. 2.