barnemord

Barnemord er en folkelig betegnelse for drab på et barn, men ikke en præcis juridisk term i gældende dansk strafferet. Historisk set var barnemord en særskilt forbrydelsestype, der typisk vedrørte mødres drab på deres nyfødte børn under eller umiddelbart efter fødslen.

I nutidens danske strafferet behandles sådanne handlinger under straffelovens almindelige drabsbestemmelser. Hvis drabet sker i forbindelse med eller umiddelbart efter fødslen, anvendes straffelovens § 239, som foreskriver straf af fængsel indtil 4 år for en moder, der dræber sit barn under eller umiddelbart efter fødslen. Denne mildere strafferamme afspejler lovgivers erkendelse af de særlige psykiske og fysiske belastninger, der kan være forbundet med en fødsel.

Dræbes et barn på et senere tidspunkt, behandles sagen efter den almindelige manddrabsbestemmelse i straffelovens § 237, som foreskriver straf af fængsel fra 5 år til på livstid. De konkrete omstændigheder omkring drabet, herunder gerningsmandens motiv, barnets alder og handlingens karakter, er afgørende for strafudmålingen.

Begrebet barnemord anvendes stadig i medierne og i daglig tale om sager, hvor børn bliver dræbt, men det er vigtigt at skelne mellem den folkelige sprogbrug og de juridiske termer, som domstolene anvender i straffesager.