barnemorder

Barnemorder er ikke en juridisk kategori eller selvstændig betegnelse i dansk straffelov, men et beskrivende udtryk for en person, der har dræbt et barn. I retlig forstand behandles sådanne sager primært under straffelovens § 237 om manddrab, der fastsætter fængselsstraf fra 5 år og op til livstid for den, som dræber et andet menneske — uanset offerets alder.

Det er altså en journalistisk og folkelig omtaleform, ikke en juridisk kvalifikation, som retten anvender i sin dom.

En særregel findes i straffelovens § 238, som specifikt regulerer tilfælde, hvor en moder dræber sit barn under eller umiddelbart efter fødselen. Denne bestemmelse anerkender, at omstændighederne i sådanne sager kan adskille sig væsentligt fra øvrige drabssager, og har en mildere strafferamme: fængsel indtil 4 år. § 238 er dog en undtagelse og finder alene anvendelse i meget afgrænsede situationer.

I alle øvrige tilfælde — herunder sager om voksne, der dræber børn uden for fødselssammenhæng — er det § 237, der udgør det retlige grundlag. Begrebet barnemorder signalerer i denne kontekst alvoren og karakteren af forbrydelsen over for offentligheden, men ændrer ikke på, hvilken straffebestemmelse der finder anvendelse.