Betinget fængsel
En dom hvor fuldbyrdelsen af en fængselsstraf udsættes i en prøvetid. Straffen bortfalder, hvis den dømte overholder de fastsatte vilkår inden prøvetidens udløb.
Definition
Betinget fængsel er en strafferetlig afgørelse, hvor retten idømmer en fængselsstraf, men udsætter fuldbyrdelsen heraf i en nærmere fastsat prøvetid. Retten anvender denne strafform, når den finder det upåkrævet, at straffen straks skal fuldbyrdes — typisk når den dømte ikke tidligere er straffet, eller når sagens omstændigheder i øvrigt taler for en mildere reaktion.
Det centrale vilkår er, at den dømte i prøvetiden ikke må begå nyt strafbart forhold. Retten kan herudover fastsætte yderligere vilkår, eksempelvis at den dømte undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen, gennemfører behandling for misbrug eller betaler erstatning til forurettede.
Prøvetiden fastsættes individuelt af retten og kan som udgangspunkt ikke overstige 3 år. Under særlige omstændigheder kan prøvetiden fastsættes til op til 5 år.
Overholder den dømte samtlige vilkår i hele prøvetiden, bortfalder fængselsstraffen ved prøvetidens udløb. Begår den dømte derimod ny kriminalitet eller misligholder væsentlige vilkår, kan retten bestemme, at den oprindelige straf skal fuldbyrdes — eventuelt i kombination med straf for det nye forhold.
Relaterede artikler
Ingen relaterede artikler endnu.