Bombeplan

En bombeplan er i pressemæssig og folkelig betydning en konkret forberedelse til at fremstille eller anvende en bombe med henblik på et voldeligt eller terroristisk angreb. Begrebet er ikke en selvstændig juridisk term i dansk strafferet, men fungerer som en journalistisk kortform for de forberedelseshandlinger, som myndighederne efterforsker og tiltaler efter relevante bestemmelser om terrorisme og forberedelse hertil.

I sagen mod Natascha Colding-Olsen dækker begrebet over hendes påståede planlægning af bombeangreb rettet mod skoler. Det drejer sig altså om hjemmelavede bomber og konkrete planer for deres anvendelse mod civile mål, hvilket placerer handlingerne inden for det strafferetlige terræn vedrørende terrorismeforberedelse.

Da 'bombeplan' ikke er et lovbestemt begreb, sker den retlige kvalifikation i stedet med udgangspunkt i de handlinger, planen indebærer — typisk forberedelse og medvirken til terror. Det er de underliggende handlinger, der subsumeres under straffelovens terrorbestemmelser, ikke begrebet 'bombeplan' som sådant.

I true crime-sammenhæng er det vigtigt at skelne mellem den journalistiske brug af ordet og de præcise strafferetlige kategorier. Når medier omtaler en 'bombeplan', refererer de til de faktiske forberedelseshandlinger, som anklagemyndigheden har lagt til grund for tiltalen, og ikke til en særskilt lovdefineret gerningstype.