barneoffer

Et barneoffer er et barn, der har været udsat for en strafbar handling – typisk en personfarlig forbrydelse som vold, mishandling eller seksuelle overgreb. Begrebet er ikke en særlig lovdefineret kategori i dansk strafferet, men fungerer som en beskrivende betegnelse for det faktiske forhold, at et barn optræder som forurettet i en straffesag.

I statistisk og administrativ sammenhæng defineres et offer generelt som en person, der har været udsat for en personfarlig forbrydelse. Børn er omfattet af denne definition på lige fod med voksne, og betegnelsen barneoffer anvendes således, når den forurettede er mindreårig.

Selv om begrebet ikke har en selvstændig lovhjemmel, er børns retlige stilling som forurettede i straffesager reguleret af en række bestemmelser i dansk ret. Det gælder blandt andet regler om afhøring af mindreårige, vidnebeskyttelse og særlige hensyn under efterforskning og retssag.

I praksis bruges termen barneoffer bredt – både i retssystemet, i medierne og i kriminologisk forskning – som en kortfattet og intuitiv betegnelse for et barn, der har lidt overlast som følge af en andens strafbare adfærd. Begrebet signalerer ikke en særlig retlig status, men kan have betydning for, hvilke procesuelle og støttemæssige foranstaltninger der iværksættes.