darknet

Darknet betegner den del af internettet, der ikke er tilgængelig via almindelige browsere eller søgemaskiner, men som kræver særlig software — typisk Tor-browseren — og særlige protokoller for at tilgå. Det adskiller sig derved fra det almindelige internet og fra det såkaldte deep web, og er kendetegnet ved et højt niveau af anonymitet for brugerne.

I kriminalretlig og efterforskningsmæssig sammenhæng er darknet særlig relevant som det miljø, hvori ulovlige markedspladser kan operere relativt skjult. Platforme som DarkMarket, der blev lukket ned i en international politiaktion, fungerede som anonyme handelssteder for narkotika, våben, forfalskede dokumenter og andre ulovlige varer og ydelser. Betalinger foregik typisk i kryptovalutaer som Bitcoin for yderligere at sløre transaktionernes spor.

Darknet kan også anvendes til at formidle eller sælge adgang til personer, som det sås i Staufener-sagen, hvor et barn blev udbudt seksuelt via darknet. Her udgør darknet ikke blot en handelsvej, men også et kommunikationsrum, der muliggør kontakt mellem gerningsmænd på tværs af landegrænser uden let sporbarhed.

Darknet er i dansk ret ikke i sig selv et strafbart forhold. Det er de konkrete handlinger — handel med ulovlige stoffer, seksuelt misbrug, hvidvask eller lignende — der rammes af straffelovgivningen, uanset om de finder sted på darknet eller på det åbne internet. Darknet fungerer således som en teknisk og faktuel kontekst for forbrydelsen, ikke som et selvstændigt strafbart element.

Efterforskningsindsatsen mod kriminalitet på darknet varetages i Danmark typisk af Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3) i samarbejde med internationale partnere som Europol og FBI, da kriminaliteten ofte er grænseoverskridende af natur.