dødsbrand

Dødsbrand er ikke en formel lovterm i dansk ret, men bruges i daglig og journalistisk sprogbrug om de alvorligste tilfælde af brandstiftelse — nærmere bestemt de situationer, der er kriminaliseret i straffelovens § 180. Bestemmelsen rammer ildspåsættelse begået under omstændigheder, hvor gerningspersonen indser, at andres liv derved udsættes for overhængende fare.

Den centrale juridiske betingelse er, at gerningsmanden på gerningstidspunktet har indset risikoen for andres liv — det vil sige, at der kræves et kvalificeret forsæt eller i hvert fald bevidst tilsidesættelse af livsfarens realitet. Det er altså ikke tilstrækkeligt, at branden faktisk koster menneskeliv; afgørende er, om gerningspersonen på forhånd indså, at livsfare var en nærliggende konsekvens.

Strafferammen efter straffelovens § 180 er fængsel indtil livstid, hvilket placerer bestemmelsen blandt de mest alvorlige i den danske straffelov. I praksis kan straffen variere betydeligt afhængigt af de konkrete omstændigheder, herunder om dødsfald faktisk indtrådte, antallet af ofre og graden af forsæt.

Den mindre alvorlige form for brandstiftelse — hvor livsfare ikke er en nødvendig betingelse — er reguleret særskilt i straffelovens § 181. Denne bestemmelse har en lavere strafferamme og anvendes typisk i sager, hvor branden primært har karakter af hærværk eller forsikringsbedrageri uden den kvalificerende livsfare.