dødsdommen
En historisk dansk retsbetegnelse for dom til dødsstraf. Begrebet er ikke længere en del af gældende dansk strafferet, da dødsstraf er afskaffet.
Definition
Dødsdommen betegner en dom, hvorved en person idømmes dødsstraf — den yderste og uigenkaldelige straf, som historisk set fratog den dømte livet som retsfølge af en forbrydelse. I dansk ret anvendes begrebet udelukkende i historisk sammenhæng, idet dødsstraf ikke eksisterer i den gældende borgerlige straffelov.
Dødsstraf var en del af det danske retssystem, indtil den blev afskaffet i fredstid med straffeloven af 1930 og i 1978 også i krigstid. Den gældende straffelov indeholder i dag ingen hjemmel til at idømme dødsstraf, og begrebet dødsdommen har dermed mistet sin normative funktion i moderne dansk strafferet.
Gældende dansk ret forholder sig til den dømtes død primært i relation til strafferetlige retsfølgers ophør. Straffeloven § 97 b fastslår, at strafferetlige retsfølger ikke kan fuldbyrdes efter den dømtes død — en bestemmelse, der regulerer konsekvenserne af dødsfald under straffesagens forløb, men som ikke vedrører dødsstraf som sådan.
I et komparativt perspektiv er dødsstraf fortsat gældende i en række lande, men er i dansk og bredere europæisk ret anset for uforenelig med grundlæggende menneskerettigheder, herunder retten til liv som beskyttet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 2.
Sager
Ingen sager endnu.
