deepfake
En digitalt skabt eller manipuleret efterligning af en virkelig person, der bruges til at vildlede, udgive sig for en anden eller krænke privatlivet. Deepfakes kan imitere ansigt, stemme eller krop og optræder i stigende grad i kriminelle sammenhænge som svindel, identitetsmisbrug og ulovlig pornografi.
Definition
En deepfake er digitalt manipuleret eller helt syntetisk skabt medie — typisk video, lyd eller billede — der fremstiller en virkelig person som sigende eller gørende noget, vedkommende aldrig har sagt eller gjort. Teknologien bygger på kunstig intelligens og er blevet tilgængelig for et bredt publikum, hvilket har gjort den til et redskab i en række kriminelle sammenhænge: fra avanceret erhvervssvindel og investeringsbedrageri til politisk manipulation og seksuelle krænkelser.
I kriminalitet optræder deepfakes typisk som et virkemiddel snarere end en selvstændig forbrydelse. En svindler kan anvende en falsk stemme eller et falsk ansigt til at udgive sig for en direktør og autorisere en bankoverførsel. En kryptobedrageri kan udnytte troværdige, kendte personers digitalt forfalskede anbefalinger til at lokke ofre ind i falske investeringer. I sager om dobbeltliv og hemmelig identitet kan deepfakes bruges til at opretholde en falsk persona over for omverdenen.
Dansk ret har ingen enkelt paragraf, der specifikt regulerer deepfakes som begreb. Justitsministeriet har oplyst, at flere bestemmelser i straffeloven kan finde anvendelse efter omstændighederne, herunder reglerne om ærekrænkelse i straffelovens § 267. Fremstilling af deepfake-pornografisk materiale er desuden blevet adresseret politisk med henblik på en udvidelse af straffelovens regler om identitetsmisbrug.
På ophavsretsområdet er der indgået en bred politisk aftale, der skal give enkeltpersoner en juridisk ret til eget udseende og egen stemme — en reaktion på den voksende brug af realistiske digitale efterligninger. Den konkrete regulering er således fremkommet som en kombination af strafferetlige og ophavsretlige tiltag frem for én samlet deepfake-lov.
I true crime-kontekst illustrerer deepfakes, hvordan teknologisk sofistikering forrykker grænserne for bedrageri og identitetskriminalitet. Hvad der tidligere krævede fysisk tilstedeværelse eller komplicerede forklædninger, kan i dag erstattes af en overbevisende digital kopi — med potentiale for skade i millionklassen og krænkelser, der er svære at bevise og endnu sværere at fortryde.
Sager
Ingen sager endnu.
Relaterede artikler

Svindel koster Storbritannien milliarder årligt
Storbritannien oplevede en dramatisk stigning i svindelkriminalitet i første halvdel af 2025, hvor antallet af bekræftede bedrageritilfælde nåede 2,09 millioner. Den samlede økonomiske skade blev sat til 629,3 millioner pund.

Mørkeland udforsker dansk hammerdrab i Portugal
True crime-podcasten Mørkeland udgiver i dag episode 296, hvor værterne Camilla og Kristine dykker ned i en sag om en højgravid kvinde på Nørrebro og et dansk hammerdrab begået i Portugal.

Deep Cover: Podcasten om dobbeltliv og hemmeligheder
Deep Cover er en krimipoddcast fra produktionsselskabet Pushkin, der siden 2020 har fortalt historier om mennesker, der lever dobbeltliv. Værten er Pulitzer Prize-vinder Jake Halpern, som sammen med Jess McHugh udforsker bedragerier og kriminelle underverdenener gennem investigativ journalistik.

Kryptodronningen der forsvandt uden spor
Dr. Ruja Ignatova forsvandt i 2017 efter at have promoveret OneCoin-bedrageriet på Wembley Arena. Podcast-serien 'The Missing Cryptoqueen' udforsker sagen om milliardfusionen og dronningens mysteriske forsvinden.

Diamanttyveriet i Antwerpen: Notarbartolo's mesteværk
Leonardo Notarbartolo, italiensk professionel tyv, orkestererede det spektakulære diamanttyveri i Antwerp, Belgium, den 15. februar 2003. Han blev arresteret blot seks dage senere og dømt til 10 års fængsel.

Bre-X skandalen: 6 mia. dollar i guld der aldrig fandtes
I 1995 annoncerede Bre-X Minerals discovery af betydelige guldreserver i Busang, Indonesien. Men det hele var en løgn — chefgeolog Michael de Guzman havde systematisk saltet borekerner med købt guld for at narre investorer ud af milliarder.

Celsius-grundlægger Alexander Mashinsky dømt for kryptosvig
Celsius Networks grundlægger Alexander Mashinsky fik 12 års fængsel i maj 2025 for at have vildledt kunder og manipuleret kryptovalutamarkedet i perioden 2020–2022.

700 millioner LinkedIn-profiler blev hacket og solgt
I juni 2021 blev omkring 700 millioner LinkedIn-brugeres persondata stjålet af en hacker, der kaldte sig 'Tom Liner'. Hackeren havde brugt flere måneder på at omgå Linkedins API-sikkerhed og tilbød efterfølgende data på det kriminelle darknet-forum RaidForums.

Rédoine Faïd: To spektakulære fængselsudbrud i Frankrig
Rédoine Faïd, født 1972, sprængte sig ud af et fransk fængsel i 2013 og flygtede fra et andet i helikopter i 2018 – nu idømt samlet fængselsstraf til mindst 2060.

Richard Lee McNair: Tre spektakulære flugter fra fængsel
Richard Lee McNair blev dømt for mord og røveri i 1988 i Bismarck, North Dakota. Den amerikanske forbryder blev kendt for sine tre utrolige flugter fra fængsel — hver gang med mere kreative metoder end den foregående.
.webp&w=3840&q=75)
Kunstrøveriet der forbliver uløst efter 34 år
Den 18. marts 1990 stjal to personer udgørende sig for politibetjente 13 kunstværker fra Isabella Stewart Gardner Museum i Boston. Blandt de stjålne værker var Johannes Vermeers maleri 'The Concert' værd omkring 250 millioner dollars. Kunstrøveriet forbliver uløst den dag i dag.
.webp&w=3840&q=75)
Van Goghs Poppy Flowers stjålet fra Cairo-museum i åben dag
Den 21. august 2010 blev Vincent van Goghs maleri Poppy Flowers skåret ud af sin ramme og fjernet fra Mohamed Mahmoud Khalil Museum i Cairo midt i åbningstiden.