DNA profiling

DNA profiling er i amerikansk ret en retsgenetisk analysemetode, hvorved en persons genetiske profil sammenlignes med DNA-spor fundet på et gerningssted med henblik på identifikation eller udelukkelse som gerningsmand. Metoden analyserer specifikke genetiske markører og udtrykker resultatet som en talrække, der entydigt repræsenterer en persons DNA-profil og kan sammenholdes med profiler i databaser eller med en konkret mistænkt.

Analysen tager udgangspunkt i biologisk materiale som blod, spyt, sæd eller hår efterladt på et gerningssted. Det genetiske materiale udvindes og analyseres i laboratoriet, hvorefter den fremkomne profil sammenlignes enten med en mistænkts DNA eller med registrerede profiler i nationale databaser.

DNA profiling anvendes dermed i to parallelle funktioner i det amerikanske retssystem: dels som inkriminerende bevis, der knytter en mistænkt til en forbrydelse, dels som frifindende bevis, der udelukker personer, hvis DNA ikke matcher de fundne spor. Sidstnævnte funktion har i USA ført til en række eksoneringer af tidligere domfældte, særligt i sager afgjort inden metodens udbredte anvendelse.

Metoden er anerkendt som bevisgrundlag i amerikanske domstole og har haft afgørende betydning for udviklingen af moderne efterforskning og retspraksis i straffesager.