dobbelt statsborgerskab

Dobbelt statsborgerskab er situationen, hvor en person samtidig er statsborger i to eller flere stater og dermed har fulde borgerrettigheder i begge lande. Dette kan opstå på forskellige måder, eksempelvis ved fødsel i et land der følger jus soli-princippet (statsborgerskab efter fødselssted) kombineret med forældre fra et land der følger jus sanguinis-princippet (statsborgerskab efter afstamning), eller ved naturalisering i et nyt land uden at opgive det oprindelige statsborgerskab.

Før 1. september 2015 opererede Danmark med et princip om, at dansk statsborgerskab som udgangspunkt fortabtes, hvis man erhvervede et fremmed statsborgerskab. Dette ændredes fundamentalt med lov nr. 1496 af 23. december 2014, der tillod danske statsborgere at bibeholde deres danske statsborgerskab, selvom de erhverver statsborgerskab i et andet land. Tilsvarende kan udlændinge, der opnår dansk statsborgerskab, bevare deres oprindelige statsborgerskab, hvis deres hjemland tillader det.

Det er vigtigt at bemærke, at muligheden for dobbelt statsborgerskab afhænger af lovgivningen i begge de involverede lande. Selvom Danmark accepterer dobbelt statsborgerskab, er der stadig lande, der kræver, at deres borgere opgiver deres oprindelige statsborgerskab ved naturalisering i et andet land. Den danske lovændring tvinger ikke andre lande til at acceptere dobbelt statsborgerskab.

I kriminalsager kan dobbelt statsborgerskab have praktisk betydning, eksempelvis i forhold til udlevering mellem lande, udvisning af kriminelle udlændinge, og adgang til konsulær bistand. En person med dobbelt statsborgerskab kan typisk ikke udvises fra Danmark, hvis vedkommende har dansk statsborgerskab, uanset at personen også har et andet statsborgerskab.