dokumentfalsk

Dokumentfalsk er den strafbare handling, hvor en person gør brug af et falsk dokument med det formål at skuffe i retsforhold. Et dokument anses for falsk, når det ikke hidrører fra den person eller myndighed, der er angivet som udsteder, eller når dokumentets indhold er blevet ændret på en måde, som ikke kan tilskrives den angivne udsteder.

Handlingen reguleres af straffelovens § 171, der i stk. 1 fastslår selve forbuddet mod brug af falske dokumenter, mens stk. 3 præciserer, hvornår et dokument skal anses for falsk. Det afgørende kriterium er ikke blot, at dokumentet er forfalsket, men at det bruges aktivt for at vildlede andre i retsforhold — eksempelvis ved indgåelse af aftaler, ansøgninger til offentlige myndigheder eller fremvisning over for arbejdsgivere.

Straffen fastsættes efter straffelovens § 172. I normaltilfælde kan straffen udgøre bøde eller fængsel i op til 2 år. Er forholdet af særligt grov karakter, eller drejer det sig om et større antal forfalskninger, kan straffen stige til fængsel i op til 6 år. Vurderingen af grovheden beror typisk på skadens omfang, dokumentets art og den tilsigtede vinding eller skade.

Praktiske eksempler på dokumentfalsk inkluderer brug af forfalskede pas, kørekort, eksamensbeviser, underskrifter eller officielle attester. Gerningen kan begås både af den person, der selv har fremstillet det falske dokument, og af den, der bevidst anvender et dokument, vedkommende ved er forfalsket.