domsafsigelse

Domsafsigelse er den retlige handling, hvorved en dom bliver gyldigt afsagt og dermed juridisk bindende — ikke blot en intern beslutning i retten, men en formel, offentlig proklamation af rettens afgørelse. Det er dette tidspunkt, der i processuel henseende anses for dommens fødsel.

Efter retsplejelovens § 219 a afsiges dommen i et retsmøde. Er tiltalte ikke fængslet, kan dommen dog afsiges uden retsmøde, fx hvis afsigelsen ikke sker samme dag, som sagen er optaget til dom.

Retten giver tiltalte en udskrift af dommen. Er sagen fremmet i tiltaltes fravær, skal udskriften forkyndes, og tiltaltes ankefrist regnes da fra forkyndelsen (§ 219 a, stk. 5, og § 904).

Domsafsigelsen er reguleret i retsplejeloven — ikke i straffeloven — da den vedrører den processuelle fremgangsmåde og ikke strafferettens materielle indhold. Det er således en straffeprocessuel begivenhed, der adskiller sig fra selve strafudmålingen og skyldsspørgsmålet.

Tidspunktet for domsafsigelsen har praktisk betydning, da det bl.a. er afgørende for beregningen af ankefrister. Fra domsafsigelsen løber de frister, inden for hvilke den domfældte eller anklagemyndigheden kan anke afgørelsen til en højere instans.