Drabsoffer

Et drabsoffer er den afdøde person i en straffesag om manddrab. Begrebet er ikke defineret som et selvstændigt retligt begreb i dansk lovgivning, men anvendes i praksis som en deskriptiv betegnelse for den forurettede part i sager, der behandles efter Straffelovens § 237.

Den centrale bestemmelse i dansk ret er Straffelovens § 237, som fastsætter, at den, der dræber en anden, straffes for manddrab med fængsel fra 5 år og op til livstid. Bestemmelsen beskriver gerningsindholdet — selve drabet — men indeholder ingen definition af offeret som juridisk kategori.

I straffesager om manddrab vil drabsofferet typisk være omtalt som 'den afdøde' eller 'forurettede' i anklageskrift og domsgrunde. Offerets identitet, rolle og relation til gerningsmanden kan have betydning for sagens faktiske omstændigheder og eventuelt for straffastsættelsen.

Efterladte til et drabsoffer — eksempelvis ægtefælle, børn eller forældre — kan i visse tilfælde anerkendes som forurettede parter i retsplejen og har mulighed for at fremsætte erstatningskrav under straffesagen. Denne kreds af efterladte betegnes undertiden som sekundære ofre, men er heller ikke et formelt defineret begreb i straffeloven.