efterforskning

Efterforskning er politiets og anklagemyndighedens undersøgelse af mulige strafbare forhold. Processen omfatter indsamling af beviser, afhøring af vidner og mistænkte, teknisk undersøgelse af gerningssteder samt andre foranstaltninger, der kan bidrage til at opklare forbrydelser og identificere lovovertrædere.

I Danmark reguleres efterforskning primært af retsplejeloven, som fastlægger politiets beføjelser og retssikkerhedsgarantier for borgerne. Efterforskningen ledes af politiet under anklagemyndighedens overordnede ansvar og tilsyn. Politiet har under efterforskningen adgang til en række indgrebsbeføjelser som ransagning, beslaglæggelse, telefonaflytning og observation, men disse kræver typisk retskendelse eller konkret mistanke.

Efterforskningen indledes ofte på baggrund af en anmeldelse, men kan også igangsættes af egen drift, hvis politiet bliver opmærksom på mulige strafbare forhold. Den kan omfatte alt fra rutinemæssige undersøgelser af mindre lovovertrædelser til omfattende, langvarige operationer i komplekse straffesager. Efterforskningens omfang og intensitet tilpasses sagens karakter og alvor.

I amerikansk føderal ret anvendes begrebet "investigation" tilsvarende som myndighedernes undersøgelse af lovovertrædelser. FBI's efterforskningsbeføjelser er hjemlet i federal lovgivning, herunder bestemmelser om arrestationskompetence og magtanvendelse i forbindelse med undersøgelse af føderale forbrydelser. Det amerikanske retssystem har ikke én samlet definition af efterforskning, men begrebet anvendes funktionelt om myndighedernes undersøgelsesaktivitet.

Efterforskningen afsluttes, når der enten er tilstrækkeligt grundlag for at rejse sigtelse, eller når det vurderes, at sagen ikke kan opklares eller føre til dom. I begge retssystemer er målet at sikre både effektiv kriminalitetsbekæmpelse og beskyttelse af borgernes retssikkerhed gennem klare procedureregler og domstolskontrol med indgreb.