efterforskningsfejl
Fejl og forsømmelser i politiets og anklagemyndighedens efterforskning af en straffesag, der kan føre til urigtige domme eller uopklarede forbrydelser.
Definition
En efterforskningsfejl er en fejl, mangel eller forsømmelse begået under politiets eller anklagemyndighedens efterforskning af en straffesag, som kan påvirke sagens udfald negativt. Begrebet er ikke defineret i en enkelt lovbestemmelse, men anvendes i praksis som en samlebetegnelse for de tilfælde, hvor efterforskningen er utilstrækkelig, skæv eller direkte fejlbehæftet.
Efterforskningsfejl kan antage mange former. Det kan dreje sig om, at vigtige spor ikke bliver fulgt op, at beviser overses, nedprioriteres eller håndteres forkert, eller at vidner ikke afhøres på det rette tidspunkt. Det kan også skyldes, at efterforskerne tidligt låser sig fast på én mistænkt og dermed undlader at undersøge andre reelle muligheder — et fænomen der i internationalt perspektiv betegnes som tunnelsyn.
I true crime-sammenhænge, som i sager der ligner Bone Valley-casen, er efterforskningsfejl ofte kernen i en fortælling om, hvordan systemet svigter. En fejlslået efterforskning kan betyde, at en uskyldig person dømmes og afsoner en straf for en forbrydelse, vedkommende ikke har begået, mens den reelle gerningsmand forbliver på fri fod.
I dansk ret er politiets efterforskningspligt reguleret i retsplejeloven, som pålægger politiet at efterforske både det, der taler imod og det, der taler for en mistænkt. Efterforskningsfejl kan i alvorlige tilfælde danne grundlag for en genoptagelse af sagen ved Den Særlige Klageret, hvis nye oplysninger eller dokumenterede fejl rejser tvivl om den oprindelige doms rigtighed.
Konsekvenserne af efterforskningsfejl rækker ud over den enkelte sag. De kan underminere tilliden til retssystemet, efterlade ofre og pårørende uden svar og i visse tilfælde udløse erstatningsansvar for staten over for uretmæssigt dømte.
