efterlysning

En efterlysning er en formel foranstaltning, hvorved politiet eller en myndighed søger efter en bestemt person — offentligt eller internt — typisk som led i en straffesag eller efterforskning. Begrebet bruges hyppigst om søgning efter en mistænkt, men efterlysningen kan også rette sig mod vidner, forurettede eller savnede personer.

I dansk ret er den offentlige efterlysning af mistænkte reguleret i retsplejelovens § 819: Politiet kan efterlyse en person gennem presse, radio, tv eller andre medier, når der er særligt bestyrket mistanke om en lovovertrædelse, der kan give fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, og efterlysningen må antages at være af afgørende betydning for strafforfølgningen eller for at forebygge ny kriminalitet. Efter § 820 kan politiet desuden offentliggøre foto eller signalement af en mistænkt for at finde vidner, når sigtelsen kan give fængsel i 6 år eller derover.

Det er vigtigt at skelne mellem efterlysning af en mistænkt og efterlysning af eksempelvis et vidne eller en forurettet. Sidstnævnte indebærer ikke i sig selv en sigtelse for et strafbart forhold og har derfor en anden retlig karakter og et andet formål.

Efterlysningen kan have form af intern politikommunikation, men kan også rettes mod offentligheden — fx via medier eller politiets egne kanaler — med henblik på at indhente oplysninger om personens opholdssted eller identitet.