embedsmisbrug

Embedsmisbrug betegner den handling, hvor en person i offentlig tjeneste eller hverv misbruger sin stilling til at krænke privates eller det offentliges ret. Bestemmelsen retter sig mod den særlige magtposition, som offentligt ansatte besidder, og som kan udnyttes på måder, der skader borgere eller staten.

Den centrale hjemmel findes i straffeloven § 155, som fastslår, at gerningspersonen skal virke i offentlig tjeneste eller hverv. Det er således ikke enhver ansats fejl eller forsømmelse, der udgør embedsmisbrug — der kræves et egentligt misbrug af den stilling, vedkommende bekler.

Straffen for embedsmisbrug er bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Straffen kan imidlertid skærpes betydeligt, hvis handlingen er begået med forsæt til at skaffe gerningsmanden selv eller andre en uberettiget fordel. I sådanne tilfælde kan straffen stige til fængsel indtil 2 år.

Embedsmisbrug adskiller sig fra bestikkelse og andre korruptionsrelaterede lovovertrædelser ved, at der ikke nødvendigvis kræves en modydelse eller økonomisk vindings hensigt for grunddeliktet. Det afgørende er, at den offentlige stilling er blevet benyttet som redskab til en uretmæssig krænkelse.

I praksis kan embedsmisbrug dække over en bred vifte af handlinger, eksempelvis uberettiget brug af offentlig myndighed over for borgere eller bevidst sagsbehandling i strid med gældende regler til fordel for bestemte parter.