Espionage Act

Espionage Act er en betegnelse for Chapter 37 i Title 18 af den amerikanske føderale straffelov, der kriminaliserer indsamling, besiddelse og videregivelse af oplysninger vedrørende nationalt forsvar og national sikkerhed. Loven udgør ikke én enkelt paragraf, men et helt kapitel med flere selvstændige bestemmelser, hvoraf de mest anvendte i moderne sager er 18 U.S.C. § 793 og § 798.

Lovens historiske oprindelse går tilbage til 1917, hvor den blev vedtaget under Første Verdenskrig med det primære formål at forhindre spionage og sabotage mod den amerikanske krigsindsats. Siden da er loven blevet anvendt i en lang række højprofilerede sager mod personer, der har videregivet statslige hemmeligheder — herunder Edward Snowden og Chelsea Manning.

I sagen mod Julian Assange var den centrale bestemmelse § 793(e), der forbyder en person uden lovlig adgang at modtage, videregive eller kommunikere oplysninger vedrørende nationalt forsvar med viden om, at oplysningerne kan bruges til skade for USA eller til fordel for en fremmed nation. Det særlige ved Assange-tiltalen var, at han som udgiver og ikke som offentlig ansat eller efterretningsmedarbejder blev retsforfulgt under loven — et juridisk præcedensspørgsmål der vakte international debat om pressefrihed.

Den amerikanske regering rejste i alt 17 anklagepunkter mod Assange i henhold til Espionage Act, alle knyttet til WikiLeaks' offentliggørelse af klassificerede militære og diplomatiske dokumenter fra 2010. Kritikere, herunder pressefriheds- og menneskerettighedsorganisationer, advarede om, at en domfældelse ville udgøre en farlig udvidelse af lovens rækkevidde til at omfatte journalistisk publiceringsvirksomhed. Sagen sluttede i 2024, da Assange ved en føderal domstol på Saipan erklærede sig skyldig i ét anklagepunkt og blev løsladt.