Exil-Tötungen

Exil-Tötungen er en journalistisk og retspolitisk beskrivende betegnelse, der anvendes i tysk kontekst om målrettede drab på personer, som lever i eksil, og hvor drabet antages at være politisk motiveret og udført af eller på vegne af en stat. Begrebet er ikke en selvstændig, lovfæstet kategori i tysk ret, men anvendes som en analytisk og beskrivende term i både medier, domstolsdokumenter og den offentlige debat om politisk motiveret vold rettet mod oppositionsfolk og dissidenter, der har søgt tilflugt i udlandet.

Begrebet fik særlig aktualitet i forbindelse med sagen mod Vadim Krasikov, der den 23. august 2019 skød og dræbte den georgiske statsborger Zelimkhan Khangoshvili i Kleiner Tiergarten-parken i Berlin. Khangoshvili var tidligere tjetjensk frihedskæmper og georgisk statsborger, som havde søgt asyl i Tyskland. Drabet foregik midt om dagen og var præget af en professionel og metodisk udførelse, der pegede på en statssponsoreret operation.

Det Berlinske Kammergericht afgjorde i december 2021, at Krasikov havde handlet på opdrag af russiske statsorganer, herunder FSB, og dømte ham for mord. Retten lagde til grund, at drabet var et politisk bestilt attentat, og at Krasikov var rejst til Tyskland med falsk identitet med det specifikke formål at likvidere Khangoshvili. Sagen dannede dermed et af de mest veldokumenterede eksempler i nyere europæisk retshistorie på, hvad der betegnes som en Exil-Tötung.

Den juridiske behandling af sagen skete primært under de almindelige bestemmelser om forsætligt drab i tysk strafferet, herunder med skærpende omstændigheder knyttet til den særlige grusomhed og planlægning bag handlingen. Betegnelsen Exil-Tötungen fungerer således som en overordnet ramme for at forstå og kategorisere sager, hvor en stats lange arm rækker ind over internationale grænser med dødelige konsekvenser for politiske modstandere i eksil.

Sagen mod Krasikov fik desuden diplomatiske konsekvenser: Tyskland udviste russiske diplomater som reaktion på dommens konklusioner om statsinvolvering. Den 1. august 2024 blev Krasikov benådet og løsladt som del af en større fangeudveksling mellem Rusland og vestlige lande, et forhold der yderligere understregede den statslige dimension af hans handlinger og den kategori af handlinger, begrebet dækker.