fakturasvindel

Fakturasvindel er en form for økonomisk kriminalitet, hvor falske eller fiktive fakturaer anvendes til at bedrage myndigheder eller private. Der findes ikke én lovfæstet definition af begrebet i dansk ret, men det dækker over situationer, hvor fakturaer udstedes for ydelser eller varer, der ikke er leveret, eller hvor fakturaen indeholder bevidst urigtige oplysninger med henblik på økonomisk vinding.

De hyppigste former for fakturasvindel omfatter udstedelse af fakturaer for fiktive leverancer, manipulation af fakturabeløb, eller anvendelse af fakturaer til at opnå uberettigede momsfradrag. Svindlen kan begås både af den, der udsteder fakturaen, og af den, der anvender den til at dokumentere fradragsberettigede udgifter over for skattemyndighederne.

Strafferetligt kan fakturasvindel forfølges efter straffelovens almindelige bestemmelser om bedrageri, når nogen ved urigtige oplysninger fremkalder, fastholder eller forstærker en vildfarelse hos andre og derved opnår en uberettiget økonomisk fordel. Derudover indeholder momsloven særlige regler, der fastslår, at den, der anfører et momsbeløb på en faktura, er forpligtet til at betale dette beløb til myndighederne – også selv om den transaktion, som fakturaen vedrører, ikke faktisk har fundet sted.

EU-Domstolen har i sin praksis fastslået, at momspligten for beløb anført på fakturaer påhviler den, der har anført dem, uanset om den afgiftspligtige transaktion reelt er gennemført. Dette princip skal sikre momssystemets integritet og forhindre misbrug gennem fiktiv fakturering. Fakturasvindel kan dermed både medføre strafansvar for bedrageri og betalingsforpligtelser i forhold til den uretmæssigt anførte moms.