falske fakturaer

Falske fakturaer er fakturaer, der enten er fiktive eller indeholder urigtige oplysninger, og som anvendes til at opnå en uberettiget økonomisk fordel. I dansk ret sondres der mellem den fiktive faktura, der vedrører varer eller ydelser som aldrig er leveret eller aftaget, og den falske faktura, der kan indeholde fejlagtige angivelser om eksempelvis navn, beløb eller leveringssted.

I praksis optræder falske fakturaer i en række forskellige svindelkonstruktioner. Den hyppigste anvendelse er forsøg på at opnå uretmæssig udbetaling fra en virksomhed eller offentlig myndighed ved at sende fakturaer for ydelser, der ikke er præsteret. Derudover benyttes falske fakturaer til uberettiget at trække moms fra, til at oppuste udgifter i regnskaber og derved nedbringe skattepligtig indkomst samt til at skjule pengestrømme som led i hvidvask.

Falske fakturaer er ikke reguleret som et selvstændigt begreb i dansk lovgivning. Den strafferetlige kvalifikation afhænger af det konkrete forhold og kan eksempelvis være dokumentfalsk efter straffelovens § 171, svig eller skatte- og momsrelaterede overtrædelser. Kvalifikationen beror på, om der foreligger en forfalskning af et dokument, og om der er handlet med forsæt til at skaffe sig eller andre en uberettiget fordel.

Brugen af falske fakturaer er et centralt redskab i organiseret økonomisk kriminalitet og kan udgøre en del af større konstruktioner rettet mod både private virksomheder og det offentlige. Myndighederne, herunder Skattestyrelsen og politiet, behandler sager om falske fakturaer som alvorlige, idet de undergraver skatte- og momssystemets integritet.