FBI Behavioral Science Unit-profilering

FBI Behavioral Science Unit-profilering er en amerikansk efterforskningsmetode, hvor specialiserede adfærdsanalytikere fra FBI undersøger en gerningspersons adfærd, valg af ofre, gerningssted og handlingsmønstre med henblik på at indsnævre kredsen af mistænkte og forstå den psykologiske profil bag en forbrydelse. Metoden er ikke et juridisk begreb i lovgivningsforstand, men en efterforskningsstøtte udviklet og anvendt af FBI.

Behavioral Science Unit (BSU) blev etableret i 1972 ved FBI's uddannelsescenter i Quantico, Virginia. Enheden udviklede systematisk en videnskabelig tilgang til analyse af voldelig adfærd, primært med udgangspunkt i interviews med dømte seriemordere og voldtægtsmænd. Resultatet var en profileringsmetode, der kombinerede kriminologi, psykologi og efterforskningserfaring. Ann Wolbert Burgess var en central akademisk samarbejdspartner i dette arbejde og bidrog til at fundere metoden i forskning.

I praksis indebærer profilering, at analytikerne vurderer elementer som gerningsmandens organisationsgrad, relationen til offeret, gerningsstedets karakter og eventuelle signaturtræk — det vil sige handlinger, der ikke er nødvendige for selve forbrydelsen, men afspejler gerningspersonens psykologi. Disse analyser har spillet en rolle i efterforskningen af sager som Ted Bundy og Henry Lee Lucas, omend metodens pålidelighed og videnskabelige status har været genstand for faglig debat.

FBI beskriver i dag metoden som "behavioral analysis" snarere end "profiling", da sidstnævnte term har fået bredere og til tider upræcis anvendelse i offentligheden og medierne. Behavioral Analysis Units (BAU), som BSU udviklede sig til, tilbyder i dag bistand til lokale og føderale myndigheder i både aktive sager og kolde sager.

Profilering udgør ikke et selvstændigt bevisgrundlag i amerikansk retspraksis og er ikke reguleret ved en specifik lovbestemmelse. Analytikernes vurderinger fungerer som efterforskningsinstrumenter, der kan pege efterforskningen i en retning, men de kan ikke i sig selv skabe juridisk sandsynlighed for en persons skyld. I højprofilsager optræder FBI-profilere dog lejlighedsvis som ekspertvidner, hvor de redegør for adfærdsmønstre og gerningspersonkarakteristika for retten.