fejldømt
En person, der er blevet dømt for en handling, vedkommende ikke har begået. Betegner en retslig fejl med alvorlige konsekvenser for den uskyldig dømte.
Definition
En fejldømt person er en person, der ved dom er blevet fundet skyldig i en lovovertrædelse, som vedkommende faktisk ikke har begået. Begrebet dækker over en grundlæggende svigt i retssystemet, hvor forkerte beviser, urigtige vidneudsagn eller mangelfuld efterforskning har ført til en uretmæssig domfældelse.
I dansk ret er fejldomme ikke defineret som et selvstændigt juridisk begreb i straffeloven, men fænomenet berøres indirekte af straffeloven § 164, som kriminaliserer det at afgive urigtige oplysninger til en offentlig myndighed med det forsæt at få en uskyldig sigtet, dømt eller undergivet strafferetlig retsfølge. Bestemmelsen gælder også i tilfælde, hvor nogen med samtykke lader sig sigte eller dømme for noget, de ikke har gjort.
Genoptagelse af en straffesag er den primære retlige mekanisme, hvormed en fejldømt person kan få sin sag prøvet på ny. I Danmark behandles sådanne anmodninger af Den Særlige Klageret, som vurderer, om der er fremkommet nye oplysninger eller beviser, der kan begrunde en fornyet behandling af sagen.
Bekræftes fejldomfældelsen ved en genoptagelse og efterfølgende frifindelse, har den pågældende ret til erstatning fra staten. Erstatningen kan dække både økonomiske tab og godtgørelse for tort og frihedsberøvelse.
Fejldomme betragtes som en alvorlig udfordring for retssikkerheden og har i flere kendte danske sager ført til debat om kvaliteten af efterforskning, brugen af vidneudsagn og domstolenes bevisbedømmelse.
Sager
Ingen sager endnu.
