fertility fraud

Fertility fraud er en international betegnelse for bedrageri begået i forbindelse med fertilitetsbehandling, hvor en læge, klinik eller donor bevidst anvender genetisk materiale uden patientens informerede samtykke eller under falsk fremstilling af materialets oprindelse, identitet eller helbredsmæssige egenskaber. Begrebet er ikke forankret i én bestemt national retsorden, men anvendes på tværs af jurisdiktioner som en fællesbetegnelse for denne kategori af reproduktivt misbrug.

Den mest udbredte form er den, hvor en fertilitetslæge erstatter den aftalte donorsæd med sin egen — som i Donald Cline-sagen, hvor en amerikansk gynækolog gennem årtier inseminerede patienter med sin egen sæd, mens han fortalte dem, at der blev anvendt anonym donation fra en godkendt donor. Patienterne gav samtykke til en bestemt procedure med et bestemt genetisk materiale; det samtykke blev krænket, uden at de vidste det.

En anden variant er den, en donor eller formidler misrepræsenterer identiteten bag genetisk materiale — herunder antallet af donationer, eksisterende børn, helbredshistorik eller genetiske risikofaktorer. Jonathan Meijer-sagen illustrerer dette: en hollandsk sæddonor donerede til langt flere klinikker og familier, end han oplyste, og tilsidesatte derved de grænser, klinikkerne og modtagerne troede de havde aftalt.

Retligt er fertility fraud i sin kerne en krænkelse af det informerede samtykke, som er grundlaget for al legitim medicinsk behandling. Afhængigt af jurisdiktion kan handlingerne forfølges som bedrageri, dokumentfalsk, ulovlig medicinsk praksis eller specifikke lovovertrædelser. Nogle stater i USA har indført målrettet lovgivning — såkaldte fertility fraud laws — der kriminaliserer disse handlinger særskilt, netop fordi eksisterende lovgivning om seksuelle overgreb eller bedrageri ikke altid dækkede gerningsindholdet tilstrækkeligt.

Et centralt aspekt af begrebet er de langsigtede konsekvenser for de berørte børn, der er opstået ved behandlingen. Disse individer kan gennem DNA-testning opdage, at de er genetisk beslægtede med et stort antal halvsøskende, og at deres biologiske ophav er fundamentalt anderledes end det, de og deres forældre fik oplyst. Denne identitetsmæssige dimension adskiller fertility fraud fra mange andre former for bedrageri og har bidraget til det politiske pres for specifik lovgivning i flere lande.