finanssikkerhed
Juridisk betegnelse for sikkerhedsstillelse i form af finansielle aktiver som kontanter, værdipapirer og pengekrav, der stilles som sikkerhed for finansielle forpligtelser.

Definition
Finanssikkerhed er en samlebetegnelse for sikkerhedsstillelse i form af finansielle aktiver, der anvendes til at sikre opfyldelsen af finansielle forpligtelser. Begrebet omfatter primært kontanter, værdipapirer, pengekrav og andre omsættelige finansielle instrumenter, som en part stiller til rådighed som sikkerhed for eksempelvis lån eller andre finansielle aftaler.
I dansk ret reguleres området af lov om finansiel sikkerhedsstillelse, som gennemfører EU's direktiv om finansielle sikkerhedsordninger. Loven fastlægger de juridiske rammer for, hvordan finansielle sikkerhedsaftaler kan indgås, registreres og realiseres mellem professionelle markedsaktører som banker, investeringsselskaber og andre finansielle institutioner.
Finanssikkerhed adskiller sig fra traditionel panteret ved at være særligt tilpasset det finansielle markeds behov for hurtig og effektiv sikkerhedsstillelse. Ordningen giver mulighed for at etablere sikkerhed uden de samme formalitetskrav, som gælder for almindelig pant, og sikrer samtidig, at sikkerheden kan realiseres hurtigt i tilfælde af misligholdelse.
I forbindelse med økonomisk kriminalitet kan finanssikkerhed være relevant, når der opstår spørgsmål om misbrug af stillede sikkerhedsaktiver, dokumentfalsk i forbindelse med sikkerhedsstillelse, eller når finansielle sikkerhedsordninger anvendes til hvidvask eller andre strafbare forhold. Reguleringen skal samtidig beskytte mod, at sikkerhedsstillelse undergraves i tilfælde af konkurs eller insolvens.
