fængselsstraf

Fængselsstraf er den frihedsberøvende hovedstraf i dansk strafferet og indebærer, at den dømte afsoner en periode i et fængsel eller arresthus. Straffen kan enten idømmes på tid eller på livstid, hvor sidstnævnte i praksis er den strengeste straf, dansk ret kan pålægge en enkeltperson.

Tidsbestemt fængselsstraf er underlagt lovfastsatte grænser: minimumsstraffen er 7 dage, og maksimumsstraffen er 16 år. I særlige tilfælde — eksempelvis ved sammenlægning af straffe for flere lovovertrædelser — kan der dog fastsættes fængsel op til 20 år.

Straffens længde udtrykkes forskelligt afhængigt af strafferammen. Fængselsstraffe under 3 måneder fastsættes i dage, mens straffe på 3 måneder og derover fastsættes i måneder og år. Denne sondring sikrer præcision og ensartethed i domstolenes strafudmåling.

Fængselsstraf adskiller sig fra andre sanktioner i dansk ret, såsom bøde, betinget dom og samfundstjeneste, ved at medføre faktisk frihedsberøvelse. Valget mellem ubetinget og betinget fængselsstraf beror på en konkret vurdering af lovovertrædelsens grovhed, gerningsmandens forhold og hensynet til almenprævention.