Folkemord

Folkemord er en forbrydelse, der begås, når en person med hensigt om helt eller delvist at ødelægge en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe som sådan udfører bestemte alvorlige handlinger rettet mod denne gruppe. Det er altså ikke handlingen alene, men den særlige udryddelseshensigt, der adskiller folkemord fra andre alvorlige forbrydelser som drab eller tortur.

Efter straffelovens § 118 c omfatter de strafbare handlinger bl.a. drab på et eller flere medlemmer af gruppen, påføring af alvorlig skade på krop eller helbred, udsættelse af gruppen for livsvilkår, der sigter mod dens fysiske ødelæggelse, forhindring af fødsler inden for gruppen samt tvangsmæssig overførelse af børn fra gruppen til en anden gruppe.

Straffen for folkedrab er fængsel indtil på livstid. Bestemmelsen afspejler den internationale definition, som oprindeligt blev fastlagt i FN's Folkemordskonvention fra 1948, og som siden er indarbejdet i vedtægterne for internationale straffedomstole.

I forbindelse med sager som Yim Tith anvendes begrebet om forbrydelser begået under Khmer Rouge-regimet i Cambodja i 1970'erne, hvor statsanklagere og internationale tribunaler har undersøgt, hvorvidt systematiske masseovergreb mod bestemte befolkningsgrupper opfylder folkemordsdefinitionens krav om dokumenterbar udryddelseshensigt. Netop dette hensigtslement er afgørende og ofte juridisk omdiskuteret: Det er ikke tilstrækkeligt at bevise, at masseovergreb fandt sted — anklagemyndigheden skal løfte bevisbyrden for, at gerningsmanden handlede med det formål at tilintetgøre gruppen som sådan.

Folkemord betragtes internationalt som en forbrydelse mod menneskeheden og er underlagt universaljurisdiktionsprincipper, hvilket indebærer, at stater under visse betingelser kan retsforfølge gerningspersoner uanset, hvor forbrydelsen er begået.