forsøg på manddrab

Forsøg på manddrab er en forsøgsforbrydelse, hvor gerningsmanden har handlet med forsæt til at dræbe et andet menneske, men hvor selve dødsfaldet ikke er indtrådt. Handlingen straffes efter straffelovens almindelige bestemmelser om forsøg kombineret med reglerne om manddrab.

For at kunne straffes for forsøg på manddrab skal der foreligge direkte eller eventuelt forsæt til at dræbe. Det betyder, at gerningsmanden enten har ønsket at dræbe offeret, eller at vedkommende har indset og accepteret, at døden ville være en sandsynlig følge af handlingen. Simpel uagtsomhed eller grov uagtsomhed er ikke tilstrækkeligt til at konstituere forsøg på manddrab – i sådanne tilfælde kan der i stedet være tale om uagtsomt manddrab eller andre strafbare forhold.

Handlingen skal have sigtet mod at fremme eller bevirke dødsfaldet. Der skal således være tale om konkrete handlinger, der bevæger sig ud over den blotte forberedelse, og som objektivt set er egnede til at føre til offerets død. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have overvejet eller planlagt et drab.

Straffen for forsøg på manddrab kan nedsættes i forhold til straffen for fuldbyrdet manddrab, afhængigt af hvor tæt gerningsmanden er kommet på at fuldføre forbrydelsen. Manddrab straffes normalt med fængsel fra 5 år til på livstid, mens straffen for forsøg typisk fastsættes lavere, dog stadig som en meget alvorlig forbrydelse.

I praksis kan forsøg på manddrab omfatte en bred vifte af situationer, fra skud affyret mod en person, over knivstik rettet mod vitale kropsdele, til grov vold med dødbringende instrumenter. Det afgørende er i alle tilfælde, at der kan dokumenteres et drabsforsæt hos gerningsmanden.