forsøg på mennesker
Medicinske eller videnskabelige eksperimenter, hvor mennesker indgår som forsøgspersoner. I Danmark kræver sådanne forsøg godkendelse fra en videnskabsetisk komité og som hovedregel forsøgspersonens informerede samtykke.
Definition
Forsøg på mennesker betegner medicinske eller videnskabelige eksperimenter, hvor mennesker indgår som forsøgspersoner — fx afprøvning af nye behandlinger, operationsmetoder eller lægemidler. Begrebet skal ikke forveksles med strafferettens "forsøg", som handler om en forbrydelse, der ikke blev fuldbyrdet (straffelovens § 21).
De moderne regler for forsøg på mennesker udspringer af retsopgøret efter Anden Verdenskrig. Under lægeprocessen i Nürnberg 1946–47 blev nazistiske læger dømt for dødelige eksperimenter på koncentrationslejrfanger, og dommen formulerede den såkaldte Nürnberg-kodeks: forsøgspersonens frivillige samtykke er ubetinget nødvendigt. Kravet blev siden videreført i Verdenslægeforeningens Helsinki-deklaration fra 1964.
I Danmark er området reguleret af komitéloven. Sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter skal anmeldes til og godkendes af det videnskabsetiske komitésystem, før de må gå i gang, og forsøgspersoner skal som hovedregel give informeret samtykke. Formålet er, at hensynet til forsøgspersonernes rettigheder, sikkerhed og velbefindende går forud for videnskabelige og samfundsmæssige interesser.
I true crime bruges begrebet om sager, hvor læger eller forskere har udsat patienter for eksperimentelle indgreb uden tilstrækkelig afprøvning, tilladelse eller samtykke. På KrimiNyt optræder det bl.a. i omtalen af dokumentarserien "Dr. Death: Miracle Man".
Sager
Ingen sager endnu.
