Forsøgt kidnapning

Forsøgt kidnapning er ikke en selvstændig forbrydelse i dansk straffelovgivning, men betegner et forsøg på frihedsberøvelse, der straffes efter straffelovens § 21 om forsøg sammenholdt med § 261 om frihedsberøvelse.

Efter straffelovens § 21 straffes handlinger, der sigter til at fremme eller bevirke udførelsen af en forbrydelse, som forsøg, når den pågældende forbrydelse ikke fuldbyrdes. Forsøg er således strafbart, selvom det endelige mål — i dette tilfælde frihedsberøvelsen — ikke opnås.

Den materielle bestemmelse, som forsøget relaterer sig til, er straffelovens § 261, der fastslår, at den, som berøver en anden friheden, kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år. Efter § 21, stk. 2, kan straffen ved forsøg nedsættes, navnlig når forsøget vidner om ringe styrke eller fasthed i det forbryderiske forsæt.

For at der kan statueres forsøgt kidnapning, kræves det, at gerningspersonen har handlet med forsæt — det vil sige en bevidst vilje til at berøve offeret friheden — og at der er foretaget handlinger, som objektivt set sigter mod dette mål. Ufuldstændig udførelse, afbrydelse udefra eller offerets undvigelse er typiske scenarier, der placerer en sag inden for forsøgsbegrebet.

I praksis anvendes termen "forsøgt kidnapning" primært i dagligsproget og i medierne, mens anklagemyndighed og domstole formulerer sigtelser og tiltaler med direkte reference til de relevante straffelovsbestemmelser.