forsøg på manddrab via forgiftning

Forsøg på manddrab via forgiftning er en forsøgt overtrædelse af straffelovens § 237, hvor gerningsmanden med forsæt til at dræbe anvender gift eller andre toksiske stoffer som middel, uden at døden indtræder. Den juridiske kvalifikation er forsøg på manddrab — forgiftning udgør ikke en selvstændig strafferetlig kategori, men beskriver udelukkende den konkrete udførelsesmåde.

Efter straffelovens § 237 straffes den, som dræber en anden, for manddrab med fængsel fra 5 år og indtil på livstid. Når handlingen ikke fuldbyrdes, finder § 21 om forsøg anvendelse. Denne bestemmelse omfatter handlinger, der sigter til at fremme eller bevirke udførelsen af en forbrydelse, og efter § 21, stk. 2, kan straffen ved forsøg nedsættes, navnlig når forsøget vidner om ringe styrke eller fasthed i det forbryderiske forsæt.

For at der kan rejses tiltale for forsøg på manddrab via forgiftning, kræves det, at gerningsmanden har handlet med forsæt — det vil sige en bevidst hensigt om at berøve offeret livet. Uagtsomhed eller forsøg på at påføre alvorlig skade uden drabsforsæt vil som udgangspunkt føre til en anden juridisk kvalifikation, eksempelvis vold eller legemsangreb af særlig farlig karakter.

Forgiftning som metode kan spænde fra indgivelse af kemiske stoffer, medicin i overdosis eller biologiske toksiner. I retspraksis vil den konkrete substans, administrationsmåde og den tilsigtede virkning indgå i bevisvurderingen, herunder spørgsmålet om tilstedeværelsen af drabsforsæt.

Straffens størrelse ved forsøg fastsættes efter en konkret vurdering, hvor retten bl.a. lægger vægt på, hvor tæt handlingen kom på fuldbyrdelse, skadens omfang og de omstændigheder, hvorunder forsøget blev begået.